Audio-splitter

Lydsplitter, forskellen mellem stereo og mono

Verbet splitting betyder "at tage fra hinanden". Formelt set kan opdeling af et lydsignal ifølge dette princip kun finde sted, hvis f.eks. et stereosignal (et signal bestående af 2 kanaler) flækkes fra hinanden og derefter deles i 2 monokanaler. Vi har naturligvis denne type i vores sortiment. Men der er flere muligheder, som vi også kalder audio-splittere, selv om det sprogligt ikke er helt korrekt. De fleste typer, vi sælger, kopierer et stereosignal til 2 stereoudgange. Signalet splittes altså ikke, men tilbydes til udgangene flere gange uændret. Da signalvejen er meget kort med en audio-splitter, og der heller ikke er noget mærkbart signaltab, er det meget små, kompakte og billige løsninger til at opdele et lydsignal på tværs af flere enheder.

Hankøn og hunkøn

Hvordan du kan klare opdelingen afhænger især af de anvendte stik. Det gælder især størrelsen, og om man bruger han- eller hunstik. Hvis du f.eks. vil føre et lydsignal direkte fra din mobil til en forstærker og en optager, er den korteste vej til at gøre dette kun med han-stik. Omvejene via hunstik er nyttige, hvis du f.eks. skal bygge bro over længere afstande og forbinde kabler med hinanden. Men selv om du allerede har nogle hankabler til at forbinde dit udstyr, kan det være fornuftigt at få den resterende kobling til at ske ved hjælp af hunstik. Med hensyn til dimensioner er disse normalt enten 3,5 mm minijack eller 6,3 mm standard jack-format. Du vil sjældent finde 2,5 mm-størrelsen på en lydsplitter samt 4,4 mm og 5,23 mm.

Lydfordeler med flere poler

Selvom nogle stik i en audio-splitter er meget ens, kan der stadig være nogle store tekniske forskelle. Vi har allerede nævnt forskellen mellem mono og stereo, men det kan være endnu mere kompliceret. Hvis du læser produktbeskrivelsen omhyggeligt, kan du træffe et valg baseret på funktionen. Du kan også være opmærksom på antallet af poler for at afgøre, hvilken lydsplitter du har brug for. I dette tilfælde står en pol for kontaktpunkt. Der er 3 typer af kontaktpunkter eller poler. For det første spidsen af stikket, for det andet muffen på stikket og for det tredje ringen (eller ringene), der er placeret på og inden i muffen på stikket. Ved at bestemme antallet af poler kan du hurtigt se, hvilket stik du har med at gøre. Der er dog en hage: Et stereostik kan selvfølgelig altid loddes på en sådan måde, at det bliver mono. Det er dog aldrig tilfældet med industriprodukter.

Ekstraudstyr: guldbelagt, volumenkontrol

For at opnå den mest optimale lydkvalitet er stikkene ofte guldbelagte. Selv om teknikere på forskellige fora tvivler på fornuften i dette, er det virkelig sandt, at disse stik forhindrer korrosion. Med en audio-splitter skal du derfor sørge for, at alle dele af kæden har guldbelagte kontakter, ellers bliver lydsignalet faktisk ikke bedre. Der findes flere typer audio-splittere med et kort kabel. Med disse versioner skal du være meget opmærksom på kablets kvalitet. Hvis de er ekstra afskærmede, vil det være nævnt i produktinformationen. En sidste praktisk mulighed, vi nævner her, er muligheden for at bruge en separat volumenkontrol til hver udgang. På den måde kan du f.eks. sende signalet fra din bærbare computer til 2 separate hovedtelefoner med hver sin volumenkontrol. Bare husk, at kablerne er meget korte med denne type.

Toslink-lydsplitter

Alle typer lydsplittere, der er omtalt ovenfor, er velegnede til analoge lydsignaler. Det er selvfølgelig også muligt at splitte digitale lydsignaler. Vi taler om digitale signaler, der transporteres enten elektrisk eller optisk. For at opdele optiske digitale signaler bruger man en toslink-splitter. Der findes splittere, som opdeler et signal til 2 modtagere, men også til 4 modtagere. Bemærk: Dette involverer altid en sender og to modtagere. Hvis du vil kombinere signaler fra flere kilder til en enkelt udgang, skal du bruge en digital audio-switch.