Dette stik bruges sammen med et båndkabel, et fladt bånd, der består af flere ledninger, som er forbundet med hinanden. IDC-stikket har kontaktpunkter, der er skarpe nok til at gennembore båndkablet eller i det mindste dets isolering. Så man behøver ikke længere at afisolere kablet først for at sætte stikket i. Det sker automatisk ved at skabe kontakt med ledningerne via en "kold splejsning". Det betyder, at du nemt og frem for alt hurtigt kan samle et sådant kabel. Man taler også om "insulation piercing contact", IPC, som betegner den metode til at gennembore et kabel, der er beskrevet ovenfor.
Denne type stik er ofte monteret på et printkort. Du finder dem derfor i smartphones og bærbare computere, i computerdrev og i (kommunikations)netværk, der kræver lavspænding. Du finder dem også i husholdningsapparater, der kræver lavspænding. I alle enheder er en vigtig fordel den meget hurtige installation af IDC-forbindelsen, da afisolering og skruning af stikket kan udelades. Den forbinder også alle ledninger på én gang i stedet for at forbinde hver enkelt ledning. Når forbindelserne fjernes omhyggeligt, kan du genbruge et IDC-stik, selv om det ikke oprindeligt var designet til det formål.
Du skal først vurdere, om du har brug for et han- eller hunstik, dvs. et stik eller en sokkel, andre udtryk for dette er header eller sokkel. Dernæst skal du afgøre, hvor mange ledninger på båndkablet, der skal forbindes. Det kan f.eks. være en 10-vejs forbindelse eller et 50-punkts båndkabel. Disse kan være fordelt over flere rækker. Endelig skal du bestemme afstanden (pitch) mellem hver kontakt. Når man har alt dette klart for sig, er det en smal sag at købe et IDC-sokkel eller en IDC-header.